Skip to main content

Praktikant - Multimediedesigner (forårssemester 2025)

Vi søger en praktikant til udvikling af digitale brugeroplevelser!

Læser du til multimediedesigner eller en lignende uddannelse indenfor design og programmering af digitale brugeroplevelser? Og brænder du for at skabe veludtænkte webløsninger? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en ambitiøs praktikant indenfor udvikling af digitale brugeroplevelser, som kan være med til at skabe kreative løsninger, der understøtter vores kunders digitale forretning. Som praktikant vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med vores erfarne team af specialister og få praktisk erfaring med at bygge digitale brugeroplevelser, webløsninger og hjemmesider.

Eksempler på konkrete opgaver

  • Design og udvikling af hjemmesider ved hjælp af relevante værktøjer og teknologier.
  • Optimering af hjemmesiders ydeevne og brugervenlighed for at øge konverteringsrater og forbedre kundens digitale tilstedeværelse.
  • Samarbejde med vores team indenfor digital markedsføring og strategi for at sikre, at hjemmesideoptimeringerne understøtter de overordnede mål.
  • Analyse af webtrafik og brugeradfærd for at identificere muligheder for forbedringer.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med forskellige kundecases.
  • Praktisk erfaring indenfor dit studiefelt.
  • Tæt sparring og feedback fra erfarne kolleger.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for 1 hjemmearbejdsdag om ugen. 
  • Kontor med en hyggelig atmosfære og sociale arrangementer.

Om os

Vi er et digitalt marketingbureau, der er specialiseret i skræddersyede løsninger indenfor digital marketing. Vi har over 50 loyale  kunder, som vi hjælper med Google Ads, hjemmeside, SEO, datastyring samt GDPR compliance.

Vores kontor ligger på Nørrebro med gode transportmuligheder tæt på, hvor du får selskab af 10 kollegaer på tværs af virksomheden og vores tætte samarbejdspartner, Organic Growth. Her er der både plads til fede sociale aktiviteter, hyggesnak over kaffemaskinen og et spil bordfodbold.

Ansøg

Send din ansøgning og dit CV til signe@versano.dk senest d. 31. oktober. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

OBS: Mærk ansøgningen med titel “Praktikant – Multimediedesigner” i mailen.

Vi søger også praktikanter til:

Praktikant – Paid Ads

Er du studerende indenfor markedsføring, kommunikation, økonomi eller lignende, og synes du det er spændende at arbejde med digitale platforme, content og data? Så er det måske dig, vi søger!

Læs mere om stillingen her

Praktikant – Grafisk design

Læser du til grafisk designer eller en anden lignende uddannelse indenfor grafisk design? Og brænder du for at skabe visuelt content, der kan få selv den mest travle scroller til at stoppe op? Så er det måske dig, vi søger!

Læs mere om stillingen her
clockBook møde phoneRing til os