Hvordan lykkes du med digital marketing?
Du gør sikkert allerede rigtig mange gode ting i forsøget på at opnå de bedste resultater med din digitale marketingstrategi. Men måske er der nogle områder, du overser potentialet i. Og måske falder du også ned i nogle klassiske faldgruber?
Digital marketing kan være en svær størrelse. Derfor har vi samlet 5 do’s og 3 don’ts til dig, der arbejder med digital marketing.
5 Do's i digital marketing
1. Sæt dig ind i, hvem din målgruppe er.
Din målgruppe er fundamentet for din digitale marketingstrategi. Derfor er research i din målgruppe aldrig spildt arbejde.
Det er helt centralt at have et dybdegående kendskab til din målgruppes interesser, behov og adfærd, når du skal sætte gang i marketing initiativer. Din digitale marketingstrategi skal bl.a. tage udgangspunkt i din målgruppe – og før du kan det, skal du vide, hvem din målgruppe er. Den indsigt kan du bruge til at skræddersy dine budskaber og kampagner, så de resonerer med din målgruppe.
2. Brug tid på at skabe indhold, der engagerer.
Mange digitale platforme er indholdsbåret og derfor er du nødt til at bruge energi og ressourcer på at skabe indhold, der engagerer din målgruppe, så de rent faktisk har lyst til at udføre den handling, du ønsker.
Hvis du nedprioriterer indholdsdelen risikerer du at spilde det potentiale, der er i de digitale marketing platforme.
3. Brug data til at træffe beslutninger.
Data er din bedste ven, når du arbejder med digital marketing. Data er er nyttigt, når du skal træffe både store og små beslutninger i forbindelse med din digitale marketingstrategi.
Du kan fx både bruge data til at identificere, hvilken målgruppe du rammer, hvilket indhold der performer bedst og hvor brugerne falder fra i kunderejsen. Brug data til løbende at tilpasse din strategi og sikre dig, at du får det ud af den, som du gerne vil.
4. Udnyt synergierne mellem digitale platforme.
Hvilken digital marketing platform er bedst? Er det Google Ads, Facebook, Mailchimp eller en helt fjerde platform?
Dette er gode og relevante spørgsmål – men det er mindst ligeså vigtigt at forholde sig til, hvad de forskellige platforme kan, og hvordan de sammen kan bruges til at skabe resultater.
Helt lavpraktisk kan du ved at være til stede på flere platforme strategisk udnytte det potentiale de forskellige platforme har, og dermed få mest muligt ud af dit marketing spend. Lav derfor en digital marketingstrategi der strategisk udnytter de digitale platformes forskellige muligheder.
5. Optimer din hjemmeside til mobil.
Det her er på nogle måder et ret simpelt punkt, men det kan alligevel ikke understreges nok. Optimer din hjemmeside til mobil. Det er vigtigt for den samlede brugeroplevelse, at din hjemmeside også fungerer godt på mobilen.
Selvom det tager tid at optimere din hjemmeside til mobil, er det tid, der er godt givet ud. Stadig flere bruger deres mobil, når de tilgår hjemmesider og surfer rundt online. Det er ærgerligt at miste potentielle kunder, fordi den hjemmeside, de kommer ind på fra en annonce, ikke er optimeret til mobil.
3 Don'ts i digital marketing
1. Ignorere feedback fra din målgruppe.
Feedback er guld værd, når du vil optimere din digitale marketingstrategi og få en fornemmelse af, hvordan de marketinginitiativer du søsætter, bliver modtaget af din målgruppe.
Vær derfor opmærksom på den feedback du får fra din målgruppe, og brug den aktivt til at forbedre dine marketing initiativer og dit indhold.
2. Fremstår som noget dit brand ikke er.
Det er vigtigt, at dit brand fremstår troværdigt. Når du laver indhold til de forskellige digitale marketing platforme, skal du derfor være knivskarp på at vinkle emner, så de stemmer overens med din virksomheds brand.
Når du producerer indhold handler det nemlig ikke kun om at fange opmærksomhed. Det indhold du skaber, skal også afspejle din virksomheds værdier, mission og mål på en autentisk måde.
3. Har et indefra og ud perspektiv.
Pas på med at have et “indefra og ud” perspektiv, når du skaber indhold og strategisk udvælger budskaber og USP’er, der skal overbevise din målgruppe.
Jeres digitale marketingstrategi skal selvfølgelig tage udgangspunkt i, hvad I som virksomhed gerne vil opnå og hvem I er, men vær åben og opsøg andre perspektiver, der resonerer med målgruppens, så I kan vise, at I forstår, hvad de gerne vil have fra jer.